Om den skandinaviske afdeling

 

index008

 

 

De danske forfattere Jens Baggesen og Johan Ludvig Heiberg ligesom den dansk-norsk-tyske kulturformidler Heinrich Steffens er kun tre eksempler på betydende skandinaviske forfattere, der underviste på det tradtionsrige Nordiske Institut, forløberen for ”Afdelingen for Skandinaviske studier” ved ISFAS (Institutet for Skandinaviske studier, Frisiske studier og Almen sprogvidenskab). Men også andre skandinaver er forbundet med universitetet, som Selma Lagerlöf, der blev udnævnt til CAUs æresdoktor i 1932. Dette viser: Kiel og universitetet har altid været en port til Norden. Dette gælder selvfølgelig også for hele forbundsstaten Slesvig-Holsten. Her befinder der sig nogle af de mest betydende skandinaviske mindesmærker fra fortiden – som den førmiddelalderlige handelsmetropol Hedeby, det ligeldes førmiddelalderlige forsvarsanlæg Dannevirke eller nogle vigtige runeindskrifter.

Dette viser tydeligt, at Kiel er præcis den rigtige by for et studium i nordiske sprog og litteratur (Skandinaviske studier). For tiden er den skandinaviske afdeling angående antallet af studerende også det største skandinaviske institut udenfor Skandinavien. De tilbudte kurser omfatter fagområderne nyere skandinavisk litteraturvidenskab, middelalderstudier ligesom skandinavisk sprogvidenskab og sprogene dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, som alle bliver repræsenteret af et lektorat hhv. af timelærere (finsk).

På universitetet i Kiel kan du finde et spændende og afvekslingsrigt tilbud, som næsten ikke lader noget tilbage at ønske.